Slip bakterie-forskrækkelsen!

Slip bakterie-forskrækkelsen!

Skrevet af Rikke Stein Omby

”Det er noget skidt at leve for rent”

sådan lød forsiden på Samvirke i Juni 2019 og medfølgende artikel kan læses her: https://samvirke.dk/artikler/vi-goer-alt-for-godt-rent  

Artiklen blev læst med stor interesse, da Anja og jeg netop havde taget beslutningen om, at vi ville udleve vores drøm og opstarte byoms. Nu blev vi endnu mere overbeviste om, at vi havde fundet det helt rigtige produkt, der virkelig gav mening for os.

Gavnlige bakterier, mælkesyrebakterier, probiotika anvendt i vaske- og rengøringsmidler!

Slut med at desinficere og leve bakterieforskrækket! Faktisk har jeg nu aldrig været bange for, at mine børn fik lidt skidt, ikke fik vasket hænder eller samlede mad op der var tabt på gulvet. ”2-sekunder reglen” lever i bedste velgående hjemme hos os – og vi er ”7-9-13” meget sjældent syge. Men jeg har oplevet mange andre, i min generation, især da de blev forældre, være bakterieforskrækkede. Selv mine børns venner på 12-15 år, har jeg set gå rundt med håndsprit i tasken.

Som de skriver i artiklen fra Samvirke, er der ingen grund til at bruge skrappe midler, som de konventionelle rengøringsmidler er.

Desinfektionsmidler gemmer sig bag navne som: Antibakteriel, Bakteriedræbende, Desinficerende, Antiseptisk m.m.

Risikoen ved at bruge for mange desinfektionsmidler er ifølge Miljøstyrelsen, at man både forurener naturen, da mange desinficerende stoffer er svært nedbrydelige og meget giftige i vandmiljøet, at man udsætter sig selv for et kemisk stof, der langt hen ad vejen er overflødigt, og at der kan opstå problemer med resistens hos de mikroorganismer, som midlet virker på – hvilket bidrager til udviklingen af ​​antibiotikaresistente superbugs som MRSA. I artiklen anbefales det at gøre rent uden kemikalier, men med knofedt og naturlige, simple midler som opvaskemiddel, afkalkningsmiddel og brun sæbe.

Men vi, byoms, vil tage skridtet endnu længere. Når der anvendes naturlige rengøringsmidler tilsat levende gavnlige bakteriekulturer, såkaldt probiotika, renses der dybere og igennem biofilmen, hvilket gør overfladerne og indeklimaet afbalanceret og sundere. Bakterierne spiser føden (skidt, snavs og allergener) fra de dårlige bakterier og udkonkurrerer dem på en naturlig måde. Tilmed vil de gavnlige bakterier fortsætte deres vækst i op til 8 dage, og være et værn mod de dårlige bakterier.

Hvis dette lyder vanvittigt for dig og for godt til at være sandt, så bare husk 5-10 år tilbage, her var tanken om at tage en daglig probiotisk kapsel temmelig langt ude. Eller endnu vildere at tænke på, at man i 2019 kan fæcestransplantere – hvor man indfører afføring fra raske til syge mennesker - og dermed helbrede alvorlige diarrésygdomme.

Pro-biotika er det modsatte af anti-biotika. Jeg tænker på traditionelle antibakterielle rengøringsmidler, som antibiotika til mit hjem. Vi ved alle, at når du er syg og tager antibiotika, udslettes næsten alle bakterier i din tarm - både de gode og de dårlige, og det tager tid før din mave er i balance igen. Gentagne brug af antibakterielle rengøringsmidler – der dræber både de gode og dårlige bakterier - bidrager til udviklingen af ​​antibiotikaresistente superbugs som MRSA.

Britiske forskere forudsiger, at hvis vi ikke reagerer på resistensproblemet, vil lige så mange dø af resistente bakterier som af kræft i 2050. Er det den fremtid vi vil byde vores børn og børnebørn?

Jeg vil i hvert fald ikke, så slip bakterierne fri, de gode gavnlige bakterier!

 

Læs mere om emnet her: https://videnskab.dk/krop-sundhed/byd-bakterierne-velkommen-i-dit-liv
The RE-ZIP loop

Returner og bliv belønnet!

Vælg RE-ZIP for at redde planeten fra endnu en engangsemballage og modtag en rabatkode som tak. Når du returnerer din RE-ZIP, vil den blive genbrugt igen og igen...

Efter du har modtaget din ordre, skal du blot folde den tomme RE-ZIP sammen og aflevere den sådan her:

  • 1

    Find Returpunkt

    Find et Returpunkt i RE-ZIP appen

  • 2

    Scan

    Scan RE-ZIP QR-koden ved Returpunktet for at modtage din rabatkode

  • 3

    Returner

    Returner den tomme RE-ZIP ved Returpunktet kvit og frit